Kål er godt, fordi det indeholder en masse fibre, som giver dig en god mæthedsfornemmelse. Men du får mange andre gode ting fra kålen end bare mæthed. Kål indeholder store mængder C-vitamin, som styrker dit immunforsvar. Der er også særlige plantestoffer i, som er med til at forebygge kræft.
Hvorfor er det sundt at spise kål?
Hvor meget kål skal man spise?
Kål falder under kategorien ’grøntsager’, og dem skal man helst spise 300 gram af om dagen. Gerne mere, men helst ikke mindre.
Kåls neutrale smag gør den nem at anvende i mange slags retter – f.eks. finthakket som sprødt drys på dine rugbrødsmadder, i din sammenkogte ret, som tilbehør til kød eller som topping på din kartoffelmos.
Du kan også skære et stort stykke kål ud og putte i madpakken.