Her er det, du skal bruge:

3 æg

5 dl hvedemel

2 tsk. bagepulver

2 spsk. sukker

1 tsk. vaniljesukker

4 dl mælk

90 g smør, smeltes

Rød, gul, blå og grøn konditorfarve

Flødeskum på dåse

Decilitermål

Teske

Ske


Pisk æggene sammen i en stor skål. Tilsæt mel, bagepulver, sukker og vaniljesukker. Rør mælk i lidt ad gangen, så du undgår klumper. Rør smeltet smør i, til dejen er glat.

Fordel dejen i fire skåle eller kopper. Tilsæt et par dråber konditorfarve til hver portion, og rør det ud, så du har dej i forskellige farver.

Varm vaffeljernet op, og pensl med lidt smør. Hæld en skefuld af én farve dej i midten. Lav en cirkel rundt om den første med en ny farve dej. Fortsæt til pladen er fyldt ud.

Luk jernet, og steg til vaflen er sprød og gylden. Servér med skyer af flødeskum.
Opskrifter

- #1 Det skal være sjovt at lave mad
- #2 Vi tør smage nye ting
- #3 Skidt pyt med at spilde
- #4 Alle må være med